Dét sker i
Greens Boghandel
GREENS VENNER MØDES
FØRSTE LØRDAG I HVER MÅNED
På alle måneders første lørdag mødes en flok ildsjæle i deres lokale boghandlen på Sorgenfri Torv. Her mødes de om deres delte kærlighed til Greens Boghandel, imens de udfører praktiske opgaver og kommer hinanden ved. Der skal tørres hylder af, bæres pap ned, ordnes bøger og meget mere, men der skal også drikkes kaffe, alt imens vi vender verdenssituationen og ikke mindst taler vi om, hvad vi har læst for nylig.
Man får et navneskilt ved ankomst og måske får man endda en ven eller to ved samme lejlighed?
STRIK OG LYT
FØRSTE TORSDAG I HVER MÅNED KL. 15-17
Vi mødes til en eftermiddag i strikkeriets navn, omgivet af bøger med vores strikkepinde og garn. Nogle gange introduceres vi for en bog eller to og får en kort oplæsning. Man kan måske endda få lyst til at tage bogen med hjem. Det bliver ret hyggeligt, helt uformelt, og man kan komme og gå som det passer.
Billetter kan købes i boghandlen på alle hverdage mellem kl. 10 og 18 såvel som på lørdage mellem kl. 10 og 14.
Det koster 50 kr. at deltage.
HANNE VARMING – SKITSER OG SKULPTURER
17. MAJ – 8. JUNI
Du er mere end velkommen til udstillingsåbning fredag den 17. maj kl. 16-18.
Udstillingen åbnes i Greens Boghandel af sognepræst ved Sorgenfri Kirke, Kathrine Holme Johannes, og værkerne kan købes hér i butikken i hele perioden.
GREENS BOGKLUB
FØRSTE GANG MANDAG DEN 12. AUGUST KL. 18-19
Vi glæder os til at kunne søsætte Greens Bogklub nr. 1. Vi lægger ud med at læse Gösta Berlings Saga af Selma Lagerhlöf fra 1891, for nyligt genudgivet af Gyldendal med forord af Anne-Lise Marstrand-Jørgensen. Bogen kan købes hos os allerede nu.
Du kan læse mere om arrangementet på vores Instagram her.
Det koster 50 kr. at deltage, med plads til 15 deltagere.





